Politik ér en holdsport – med behov for nye spillere!

Anne Thomas, spidskandidat for Alternativet har fuldstændig ret: det er en kæmpe udfordring at få den bornholmske vælgerskare til at stemme anderledes, end de plejer.

Dermed er det også interessant at læse i Anne Thomas synspunkt, Bornholms Tidende den 7/6 2017 at kun 8 ud af de nuværende 27 folkevalgte personer, der i dag sidder i kommunalbestyrelsen, sidder der fordi de fik stemmer nok til at repræsentere den bornholmske befolkning. Og de fik flere, end de havde brug for. Derfor afleverede de deres overskydende stemmer til andre kandidater på enten samme liste, eller på helt andre partilister (valgforbund). På den måde blev hele 14 ud af de 27 stole tildelt kandidater der fik færre end 250 personlige stemmer.

Jeg er ærgerlig over dette – spinkle – parlamentariske grundlag og vil gerne tage del i dialogen om, hvad der skal til, for at vælgerne stemmer anderledes, end de plejer.

Er det nye partiprogrammer? Er det antallet af mærkesager som rammer det, man selv interesserer sig for? Er det en smart ført valgkamp,  måske på de sociale medier – eller HVAD?

For mig er svaret at det BØR være en tillidssag! Tillid til den enkelte kandidat og dennes evne til at føre, som Anne Thomas også efterlyser, ’den gode samtale’ i salen, dén hvor holdninger brydes og formes, så man sammen kan nå frem til, hvad der tjener bornholmerne – og Bornholm bedst.

Vælgeren skal kunne have tillid til, at en afstemning i salen er udtryk for, hvad de folkevalgte mener. Alle stemmer tæller i salen, men spørgsmålet ér, hvor mange NEJ stemmer, der af partidisciplin ude i partigrupperne tvinges til JA stemmer (eller modsat). Det kan man kun gisne om. Dén form for topstyret politik, bryder jeg mig ikke om. Bl.a. derfor opstiller jeg på Bornholmerlisten, hvor min stemme er MIN – helt frem til afstemning i salen.

En vindmøllepark på land var snublende tæt på at blive en realitet  til trods for massive høringssvar, der så mindeligt og veldokumenteret bad om, at man fandt andre måder at nå et CO2 2025 mål på. Blot en enkelt modig stemme fra en byrådskandidat, der gik imod sit parti’s indstilling reddede os fra en beslutning, som fortjente en revurdering.

Men hvad vil der ske, hvis vælgerne gør som de ’plejer’  ved stemmeurnen i november og gir’ Socialdemokratiet  deres uforbeholdne stemme – også i applaus på, at det jo i mange henseender går rigtigt godt for Bornholm nu? Hvad vil der ske, hvis netop øens største parti bliver endnu større – og så stort, at de har simpelt flertal i kommunalbestyrelsessalen?

Personligt tror jeg, at vi så vil få en vindmøllepark på land – til trods for alle protester imod, for flertallet har man selv. Og ja, det flertal vil man så i øvrigt også have i alle andre sager.  Ville det nytte igen at stille spørgsmål véd, om vi er ved at forbygge os på Rønne Havn, når vi igen skal drøfte en havneudvidelse, der måske rækker langt ud over, hvad behovet ér? Hvad vil der være tilbage at diskutere?

Er det et sådant – topstyret – parlament, bornholmerne ønsker sig?

Det er ikke dét parlament, jeg ønsker mig, for i min optik vil det ikke være tilstrækkeligt demokratisk.

Hvert 4. År har vi mulighed for at forny vores lokale demokrati – 21. November står vi der igen – i stemmeboksen og er klar til afkrydsning. Stemmer vi som vi plejer, eller tør vi stemme NYT?
Kommunen tegnes af de mennesker, der er folkevalgte og i front og at få nye folk på pladserne betyder ikke, at udviklingen går i stå. Udviklingen er med Bornholm i disse år – og det vil den også være med nye folk i salen.  Men KULTUREN vil ændre sig. Noget vil blive gjort anderledes.  Muligheden for at TÆNKE NYT vil opstå, når selv trænede politiske hoveder får nye sparringspartnere. Er det ikke en chance, vi bornholmere bør tage, når vi går til valg i november? Det synes jeg.

Selv stiller jeg op på Bornholmerlisten – som er en borgerliste, 100% fri af  både topstyring og partidisciplin, der dikterer os til at stemme i én bestemt retning. Det passer mit frihedssyn godt, også at vi ikke er gået i valgforbund med andre partier, for vi ønsker nemlig at blive valgt af frie bornholmere, som stoler på, at vi kan tale deres sag i salen udfra, hvad der tjener bornholmerne – og Bornholm bedst .

 

Lisbeth Riemann

Kandidat på Bornholmerlisten, liste W

Kan kontaktes via mail på www.bornholmerlisten.dk

 

 

Ja, Rønne bør have et bymuseum – og et grønt byrum!

Læserbrev

Ja, Rønne bør have et bymuseum – og et grønt byrum!

Interessant synspunkt, Søren Marott har i Bornholms Tidende, lørdag d. 1. April.

Hér slår SM til lyd for at Bornholms Museum ikke flytter til Bornholms Kunstmuseum i Rø, men bliver i Rønne. SM anviser at de snart tomme bygninger hvor Bornholms Gymnasium i dag ligger (fordelt i Søborgstræde, Storegade, Toldbodgade, Grønnegade) fint ville kunne rumme de kulturhistoriske samlinger – og peger så også på den interessante løsning med at bruge Amtmandsgården i Storegade i samme forbindelse.

Jeg deler sympatien for ideen med hensyn til at gøre brug af Amtmandsgården af flere grunde:

-dels har Amtmandsgården stor kulturhistorisk betydning for Rønne og Bornholm og bør af samme grund ikke sælges til privat personer.

-dels rummer den tilhørende have en fantastisk mulighed for at give Rønne en grønt byrum midt i byen. Et åndehul med rødder langt tilbage i historien.

-dels vil Amtmandsgården kunne blive en perfekt ramme om et Rønne bymuseum (gerne med særudstilling af bombardementet af både Rønne og Nexø, som S. Marott foreslår).

-dels har Rønne behov for at fastholde (og gerne udbygge) antallet af turistattraktioner i byen.

Jeg kan ikke forestille mig, at planerne om at samle Bornholms Museum med Bornholms Kunstmuseum  i Rø ikke skulle blive realiseret, og jeg ser da også for mig, at de to samlet vil kunne blive en inspirerende og oplevelsesrig turistattraktion.  Så lige dér er jeg ikke enig med lørdagens synspunkt.

Naturligvis skal byggeplanerne i Rø blive til noget – lad os bare komme i gang, men lad os så samtidig erkende, at Rønne ikke bør stå uden et bymuseum, når nu Bornholms Museum flytter. En metropol som Rønne uden mulighed for at kunne præsentere sine gæster (og bornholmerne) for byens egen historie vil undre mange, der gæster byen og gøre byen kulturhistorisk  – og turistattraktivt – fattigere.

Amtmandsgården er sat til salg – med særlige betingelser for de, der måtte købe den, – bygningen og haven er fredede og Regionskommunen ønsker netop i forhold til haven at handle med dén klausul, at den skal være åben for publikum i et forhandlingsbetinget omfang.

Jeg vil gerne gå et skridt videre og opfordre Regionskommunen til helt at droppe salget af Amtmandsgården, og i stedet give bygning og have i gave – ikke kun til Rønne by, turister der gæster os, men også i gave til hele Bornholm!

 

Lisbeth Riemann,

Pistolstræde 2, Rønne,

Kandidat til Kommunalvalget nov. 2017 på Bornholmerlisten. (liste W)

Kandidat på Bornholmerlisten og borger – ligesom du!

Bornholmerlisten er en borgerliste. Hér møder du 5 frie uafhængige bornholmere, og jeg er én af dem. Alle har vi masser af holdninger til, hvad der tjener Bornholm og bornholmerne bedst – men intet snerrende politisk tilhørsforhold.

Er det en fordel? Ja – det mener jeg, det er!

For hvad skal jeg bruge en partipolitik til, når dét, vi skal drøfte og stemme om i kommunalbestyrelsessalen handler om, hvilken energivenlig vej, Bornholm skal gå – hvilke forhold, der skal være på vore plejecentre – hvilke skoler, der skal nedlægges eller bevares – hvilke kommunale anlæg, der skal sættes i gang –  hvilken udvikling der skal stimuleres i de små samfund på øen, for at alle har det godt, og synes, Bornholm er et godt sted at bo – hele livet?

Det er de NÆRE ting, kommunalbestyrelsen drøfter – dét der betyder noget for vores hverdag og vores fælles fremtid, og det er lige netop af dén grund, at det er vigtigt, at kunne påvirke udviklingen på Bornholm med en PERSONLIG stemme – og det kan jeg og mine medkandidater, som stiller op på Bornholmerlisten. Vi kan stemme efter egen personlige overbevisning og vi bliver IKKE presset af partidisciplin til at stemme som flertallet i en partigruppe. Mon bornholmerne er helt klar over denne forskel på Bornholmerlisten (borgerlisten) og politiske partier?

Og hvem er vi så, når vi ikke er partisoldater, men frie mennesker?

Jeg kan kun svare for mig selv og sige det ganske kort. Jeg er social/liberalist – rundet af en socialdemokratisk opvækst og påvirkning, som har sat sunde og menneskekærlige værdier i mig. Jeg mener at ulighed er det værste i verden – derfor ligger det mig på sinde, at medvirke til, at vi bruger vores skattegrundlag med omtanke og næstekærlighed. Og evner det holistiske helhedssyn, som skal sikre en visionær vej for vores dejlige ø.

Jeg tror, jeg deler denne tilgang til livet og beslutningsprocesserne i kommunalbestyrelsessalen på lille Bornholm med de fleste i salen, men jeg værdsætter at kunne repræsentere de, der stemmer på mig med min personlige og uforfalskede stemme – derfor stiller jeg op på Bornholmerlisten.

 

Lisbeth Riemann

Kandidat til kommunalvalget i november på Bornholmerlisten sammen med Carl Ilsøe, Kirstine van Sabben, Niels Henriksen og Kim Eg Thygesen.

Flot, Peter Vesløv.

Bornholmerlisten føler sig næsten beæret over og er glade for, at direktør Peter Vesløv  besvarer vort læserbrev, og – dermed ”kommer udenfor hegnet”.

Vi er fuldstændig enig med Peter Vesløv i, at det generelt ikke er ambitiøst at sige NEJ. Og slet ikke, hvis man ikke har noget andet at stille i stedet.

Men det har Bornholmerlisten (liste W) også – vi ønsker stadig vindmøller, men vi ønsker dem placeret til havs – derude, hvor ingen tager skade af deres roterende vinger.

Derudover har vi også ved flere lejligheder peget på alternativer som solenergi, biobrændsler (også til busdrift) etc. Så jo, vi har noget at stille i stedet!

Vi er enige i den ambitiøse målsætning om, at Bornholm skal være CO2 neutral mht. Strøm i 2025 og Bornholmerlisten medvirker gerne positivt til at nå dette mål – så ambitiøse er vi skam – blot ikke på bekostning af den snusfornuft, vi skylder at tage i brug, når det undervejs skal vurderes, hvad der tjener Bornholm og bornholmerne bedst.

Og når det kommer til netop dét, så mener vi at det tjener både demokratiet og Bornholm bedst at lytte til bornholmernes ønsker – også selvom det skulle betyde, at målsætningen ikke præcis nås inden 2025 – kunne det gøre den store skade?

Skade derimod kan der ske på folkestyret, hvis de, der sidder på magten, stædigt holder fast i at målet skal nås – med løsninger, som udvikling andre steder i Danmark går imod. Og i deres stræben efter dette mål sætter sig helt ud over at lytte til, hvad bornholmerne ønsker sig. Dén sti ønsker Bornholmerlisten ikke at betræde – og heldigvis for Bornholm har vi vores frie og demokratiske stemmeret at arbejde med – helt ind i byrådssalen.

Venlig Hilsen Bornholmerlisten

Carl Ilsøe, Kirstine Van Sabben, Lisbeth Riemann, Niels Henriksen og Kim Eg Thygesen.

En stemme på bornholmerlisten er en stemme på demokrati – helt ind i byrådssalen.

I kommunalpolitik handler det om, hvad der tjener Bornholm og bornholmerne bedst og det kræver langt større politisk fleksibilitet, end klassisk partidisciplin tillader. Derfor er Bornholmerlisten et godt sted at sætte sit kryds, hvis man som vælger vil være sikker på, at et nej er et nej, og et ja et ja.

I dét lys burde samtlige byrådskandidater gå til valg på Bornholmerlisten, af den simple grund, at Bornholmerlistens kandidater ikke mister deres egne politiske prioriteter – hvor nuancerede de end måtte være. Vi forpligtes kun af én ting, og det ér at stemme efter egen overbevisning om, hvad der tjener Bornholm og bornholmerne bedst og at udøve vores demokratiske ret til at stemme efter netop dén overbevisning – ikke kun på gruppemøder i Bornholmerlisten, men i særdeleshed i afstemninger i byrådssalen.

Bornholmerlisten praktiserer med andre ord ikke liste-disciplin – vi praktiserer demokrati – helt ind i byrådssalen.  Vi skal ikke nødvendigvis mene det samme om alting – og vi bankes med andre ord ikke på plads til at gøre det .

En stemme på de store gamle partier er normalt en stemme på partidisciplin. Og det er måske nok nødvendigt i forhold til et Folketingsvalg, men et kommunalvalg handler i videre udstrækning om de nære ting og goder, vi ønsker os, for at her er godt at bo – hele livet.

Og når det kommer til netop dét, er forskellen på de politiske ideologier – de gode tanker for Bornholm – , som de enkelte partier og lister går til kommunalvalg på, efter min vurdering meget små. Forskellen er langt større, når det kommer til i hvor stor udstrækning, den enkelte folkevalgte kandidat har sin demokratiske ret til at give sin holdning – og sin stemme – til kende helt ind i byrådssalen.

Er det flertallet udenfor eller indenfor byrådssalen, der bestemmer..?

Forud for alle byrådsmøder afholdes der gruppemøder i de enkelte partier – også i Bornholmerlisten. Man drøfter de ting, der er på dagsordenen til det kommende byrådsmøde, og hér er det så, at partidisciplinen i de store gamle partier træder i kraft.

Et parti med f.eks. 10 folkevalgte til byrådssalen er måske på gruppemødet uenige om et punkt på dagsordenen. Lad os sige at 6 er for – mens 4 er imod. På grund af partidisciplinen dikteres de 4 imod-stemmer nu til i stedet at stemme for… og dermed imod deres egen overbevisning om, hvad der tjener bornholmerne og Bornholm bedst. Det kan man måske godt kalde demokratisk adfærd – flertallet bestemmer – men ville det ikke være rimeligt, om det var flertallet i byrådssalen, – fremfor i partigruppen – der påvirkede udviklingen? Og er det rimeligt, at der sidder folkevalgte i byrådssalen, hvis holdninger ikke kommer frem?

En tidligere kendt bornholmsk toppolitiker udtalte ved sin udtræden af kommunalbestyrelsen,  at kommunen styres af ganske få personer… og jeg vover at tilføje af præcis dén grund, jeg beskriver ovenfor.

Med kun 23 folkevalgte kommunalmedlemmer mener jeg, at tiden er moden til at sige nej-tak til topstyrede partier og ja-tak til udbredt demokrati i byrådssalen!

Så derfor, kære vælger, tænk en ekstra gang,  når du sætter dit kryds til november – måske skal du overveje IKKE at gøre, som du plejer – men lige løfte blikket og kigge længere ned på listen og stemme på en person – eller en liste – der giver den enkelte kandidat friheden til at arbejde for, hvad der er til gavn for dig og Bornholm – helt ind i byrådssalen.

Lisbeth Riemann

Kandidat på Bornholmerlisten – liste W